Jeg vil arbejde for et Frederiksberg, hvor vi lytter mere til borgerne, tager dialogen alvorligt og skaber løsninger sammen – fra grøn omstilling til et levende byliv med udeservering og fællesskaber. For kun sammen kan vi skabe en kommune, hvor både hverdagen og fremtiden hænger sammen.
Jeg er utrolig stolt og beæret over at være Venstres kandidat til Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Frederiksberg er en helt unik kommune midt i hovedstaden – en grøn oase, hvor det lokale foreningsliv, erhvervslivet og byens mange kultur- og uddannelsesinstitutioner tilsammen gør Frederiksberg til et særligt attraktivt sted at bo og leve.
Det er derfor også en perfekt kommune for mig og mine værdier. Som medlem af Frederiksberg Erhvervsråd og bevillingsnævnet arbejder jeg allerede i dag for at styrke både erhvervslivet og bylivet på Frederiksberg. Til daglig er jeg bæredygtighedschef, hvor jeg arbejder med grøn omstilling og løsninger, der kan skabe værdi både lokalt og globalt.
Jeg vil kæmpe for, at Frederiksberg fortsat udvikler sig som en moderne og grøn storbykommune, hvor der er plads til både fællesskab, tryghed og frihed. Jeg vil arbejde for stærke lokale fællesskaber, grønne løsninger og en erhvervspolitik, som gør det attraktivt at drive virksomhed og skabe arbejdspladser på Frederiksberg. Og så vil jeg kæmpe for, at udeservering bevares – for det er netop udeserveringen, der skaber liv, nærvær og mødesteder i vores by.
🌟 Jeg stiller op til kommunalvalget på Frederiksberg 🌟
Fordi Frederiksberg er noget særligt.
En grøn oase midt i hovedstaden. En by med parker, kultur, stærke fællesskaber og et levende erhvervsliv. For mig er Frederiksberg en kommune, hvor vi kan skabe vores egne løsninger – og hvor vi ikke skal lade os begrænse af de ofte skæve beslutninger på den anden side af kommunegrænsen i København.
Det er netop derfor, jeg stiller op til kommunalvalget på Frederiksberg til november. Jeg vil være med til at udvikle byen på vores egne præmisser – med respekt for byens sjæl, men også med mod til at tænke nyt.
For mig handler lokalpolitik om at være fremadskuende: nej, alt var ikke bedre i gamle dage, og alt er heller ikke perfekt i dag. Men vi kan hele tiden gøre det bedre – og det kræver, at vi samarbejder på tværs. Når man får et mandat fra byens 105.000 borgere, har man et ansvar for at omsætte det til handling. Selv hvis man ikke sidder for bordenden, kan og skal man sætte sit præg på udviklingen – fremfor at stå udenfor.
Hvis jeg bliver valgt, vil jeg kæmpe for, at vi:
✅ Bevarer og udvikler de grønne åndehuller, som jeg selv elsker at bruge
✅ Bevarer gode rammer for erhvervslivet og kulturen
✅ Sikrer en sund kommunal økonomi
✅ Og ikke mindst arbejder for grønne løsninger, der rent faktisk virker i praksis – fremfor symbolpolitik.
Siden 2022 har jeg været medlem af Frederiksbergs bevillingsnævn, og for nylig er jeg blevet en del af Erhvervsrådet. Netop i bevillingsnævnet har jeg oplevet, hvor vigtigt det er at skabe gode rammer for bylivet – blandt andet gennem udeservering. Jeg er glad for, at vi på Frederiksberg giver caféer og barer mulighed for at tilbyde udeservering uden alt for meget besvær og uden ekstra afgifter. Det er en vigtig del af at skabe liv og fællesskab i vores by.
Derudover er jeg medlem af bestyrelsen i UN Global Compact Network Denmark, Danmarks største netværk for ansvarlig forretning og bæredygtighed, hvor vi arbejder for at hjælpe virksomheder med at tage ansvar for klima, menneskerettigheder og antikorruption.
Mit faglige afsæt er som uddannet revisor, og jeg har specialiseret mig i bæredygtighed. I dag arbejder jeg som Bæredygtighed Director, hvor jeg kombinerer erfaringen fra økonomi med arbejdet med klima og grøn omstilling. Det giver mig et stærkt fundament til at arbejde for, at Frederiksberg både kan være en økonomisk ansvarlig og en grønnere kommune.
Men for mig er det mindst lige så vigtigt, at vi som lokalpolitikere lytter til borgerne. Selvom jeg selvfølgelig synes, jeg er både klog og dygtig, så ved jeg også, at jeg kan blive endnu bedre – og at der sidder mange derude med gode idéer og erfaringer. Derfor vil jeg komme ud og møde folk på gaden, ikke kun for at dele mine visioner, men også for at lade mig inspirere.
Giv en kæmpe stor velkomst til Lyngbys nye folketingskandidat! 🎉
Det har været en sand fornøjelse at være kandidat i Lyngby – at lære byen at kende og arbejde sammen med en fantastisk bestyrelse. Nu er det dog tid til nye eventyr for mig. Heldigvis har Maria Ladegaard sagt ja til at stille sig til rådighed for kredsen og byen.
Maria er intet mindre end fantastisk – og dejligt liberal. Jeg har kendt hende i, hvad der efterhånden er mere end halvdelen af mit liv, så jeg kan love jer én ting, Lyngby-Taarbæk: I er heldige – og in for a treat! 💙
⚽💛 #FodboldtrøjeFredag – én dag, én trøje, én vigtig sag hele året! 💛🚴
I dag har jeg taget min fodboldtrøje på for at støtte Børnecancerfonden i anledning af Fodboldtrøje Fredag. Men mit engagement stopper ikke her!
Som deltager på Team Rynkeby cykler jeg hele vejen til Paris for at samle ind til børn ramt af kritiske sygdomme og deres familier. Hvert eneste tråd i pedalerne er for en sag, der betyder noget – og Børnecancerfonden er en af de organisationer, vi støtter direkte.
💡 Vil du være med til at gøre en forskel?
Jeg håber, du vil bakke op om kampen mod børnekræft – enten ved at have taget en fodboldtrøje på i dag og sætte fokus på vigtigheden eller ved at støtte min Team Rynkeby-indsamling. Hver en krone gør en forskel for de familier, der har allermest brug for det.